Tilmeld dig Danske Iværksætteres nyhedsbrev
Bliv opdateret om StartUp Planets arrangementer.
Bliv opdateret om StartUp Planets arrangementer.
Hvordan kan livserfaring blive til nye idéer og iværksætterrejser?
Den 30. oktober inviterer StartUp Planet i samarbejde med Ældre Sagen og Københavns Kommune til en eftermiddag og aften, hvor vi sætter fokus på senioriværksætteri. Eventet markerer afslutningen på vores iværksætterforløb for 50+ og er en fejring af de erfaringer, idéer og rejser, deltagerne har været igennem.
Om du selv overvejer at starte virksomhed, allerede er i gang – eller blot er nysgerrig på feltet – får du her indsigt i, hvordan iværksætteri kan tage form efter 50, og hvilke styrker og erfaringer der følger med.
Du kan møde nuværende og tidligere deltagere fra forløbet, som deler deres idéer og personlige rejser ind i iværksætterlivet. Derudover får du inspiration, konkrete erfaringer og mulighed for at udvide dit netværk med andre, der brænder for innovation i alle aldre.
Indblik i iværksætteres rejser, idéer og erfaringer samt oplæg om, hvordan man starter virksomhed efter 50 og udnytter livserfaring som styrke.
Få svar på dine spørgsmål og konkrete råd til din egen virksomhed.
Del erfaringer, tal med andre iværksættere og udvid dit netværk i Københavns startup-økosystem.





Jimmy Buchmann, Underdirektør i Ældre Sagen
Claus Holm, Chief Science Officer hos Institut for Fugtteknik, giver et inspirerende indblik i, hvorfor personer over 50 besidder unikke og værdifulde kompetencer, som ofte overses. Han viser, hvordan man kan søge indad, genkende sine styrker og omsætte dem til iværksætterkraft – og hvorfor erfaring og modenhed er en stor fordel i nutidens innovationsverden.
Hvor kan man finde hjælp som iværksætter? Stil konkrete spørgsmål til senior forretningsudvikler, Lasse Sørensen fra Erhvervshus Hovedstaden, og få gode råd til netop din virksomhed.
Villy Rasmussen deler sin historie og iværksætterejse, om hans deltagelse i Løvens Hule og giver gode råd med på vejen til nye iværksættere.
Pause med fuld forplejning (smørrebrød, kaffe/te, sodavand og kage)
Bestyrelsesformand og partner hos netvaekst.dk, Henrik Kielland, vil dele mere om netvaekst.dk og hvordan de hjælper igangværende start-ups, scale-ups og iværksættere til vækst og udvikling. Stil konkrete spørgsmål til oplægsholderen, og få gode råd til netop din virksomhed.
Deltagere fra forløbet vil holde korte oplæg om deres forskellige virksomhedsidéer og få sparring med på vejen af en jury der består af 4 medlemmer fra netvaekst.dk, Søren Slotsaa, Mogens Jønck, Klaus Bo Rasmussen og Jan Lauridsen.
Vi fejrer afslutningen på 50+ iværksætterforløbet med et spændende event! Deltagerne får mulighed for at pitche deres idéer for en jury fra Netvækst, høre inspirerende oplæg og netværke med andre iværksættere. Eventet er primært åbent for nuværende samt tidligere deltagere fra StartUp Planet 50+ iværksætterforløb samt deltagere fra Ældre Sagens Iværksætter Danmark-event. Der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig Danske Iværksætteres nyhedsbrev og bliv opdateret om StartUp Planets arrangementer.
